Har du tjek på pensionen?

Hvornår har du sidst givet din pensionsordning et servicetjek? Pensionsdagen søndag den 25. oktober 2015 er en opfordring fra Pensionskassen for Farmakonomer til at bruge en time på at tjekke din pension igennem.

På Pensionsdagen holder vi ekstraordinært åbent kl. 11.00-14.00, hvor medarbejderne sidder klar ved telefonen til at svare på dine spørgsmål. 

Du kan tjekke din pensionsordning på PensionsInfo.dk, hvor du kan se, hvad din opsparing rækker til som pensionist, og hvordan du er dækket, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykke. Husk, at du skal logge på på PensionsInfo med NemID.

Hvis du har spørgsmål til din ordning, skal du ikke tøve med at ringe til os på telefon 3315 3588.


Brug en time på din pension

Pensionsdagen holdes af alle pensionskasser og pensionsselskaber i Danmark på søndagen med overgang fra sommertid til vintertid. Denne søndag har 25 timer i døgnet, og opfordringen er, at du bruger den ekstra time på din pension.


Halvdelen bruger mindre end en time

Danskerne bruger ikke meget tid på deres pensionsordning, viser en undersøgelse, som beskrives på pensionsdagen.dk

  • Mere end halvdelen af danskerne (56 %) bruger mindre end én time om året på deres pension
  • Hver fjerde (22 %) bruger 1-2 timer om året
  • To ud af tre (69%) erkender, at deres pension har lav interesse for dem
  • En ud af tre (37%) synes, at pensionen er uoverskueligt
  • En ud af tre læser ikke deres årsopgørelse fra pensionskassen
  • En ud af fire har aldrig undersøgt om deres behov for pension er dækket.