Forside / Om os / Nyheder / 2016 / Pensionskassen på Farmakonom Dage

Pensionskassen på Farmakonom Dage

Tænker du over i hverdagen, at én krone ud af hver seks kroner af din løn går til pension? På Farmakonom Dage 6. marts og 13. marts kan du besøge Pensionskassen for Farmakonomer og få en snak om din opsparing og forsikringer.

Pensionskassens medarbejderne står klar på standen og kan give gode råd til din tvivl eller pensionsspørgsmål. Alle medlemmer – unge som lidt ældre er velkomne.  

Når du besøger pensionskassens stand i en pause eller på din vej mellem to arrangementer, kan du få svar på et spørgsmål og få et godt råd om, hvordan du kan indrette dig, så det bliver bedst for dig.

Du kan møde de medarbejdere, som til dagligt rådgiver via telefonen, og få en snak om dine konkrete forhold. Hvis du ønsker det, kan medarbejderen finde din pensionsoversigt frem på skærmen og give dig et print med hjem.

Pensionsoversigten viser de aktuelle tal for, hvordan du er stillet som pensionist eller i tilfælde af, at du bliver uarbejdsdygtig. Oversigten er et godt udgangspunkt for en dialog.

Velkommen hos Pensionskassen for Farmakonomer på Farmakonom Dage 2016.