Forside / Om os / Nyheder / 2016 / Seniorer på besøg i pensionskassen

Seniorer på besøg i pensionskassen

Pensionskassen får besøg af Seniorklub Sydjylland onsdag den 23. november. Seniorerne kommer på visit under klubbens udflugt til København, hvor de blandt andet skal opleve juleudsmykningen på Strøget og i Tivoli.

Seniorerne besøger pensionskassen midt på dagen. Her får de en rundvisning og mulighed for at møde de medarbejdere, som i hverdagen servicerer dem, når de ringer eller skriver om pensionsspørgsmål. I forbindelse med rundvisningen vil de få en let frokost med en sandwich og et glas vin.

Udflugten til Hovedstaden er lagt tæt på jul, så seniorerne kan opleve byens flotte juleudsmykninger på en gåtur gennem byen. De besøger blandt andet Kongens Nytorv, Strøget og Tivoli på deres tur til fods.

Med i gruppen er tidligere formand for pensionskassen Yvonne Petersen fra Fredericia. Yvonne Petersen nåede at holde 25 års jubilæum som formand, inden hun året efter – det var i 2000 – trådte tilbage. Hun er dog fortsat meget interesseret i pensionskassens arbejde, og deltog eksempelvis i generalforsamlingen i april 2016.

Det er første gang, at en af seniorklubberne i Farmakonomforeningen besøger pensionskassen, mens den har haft adresse på Grønningen på Østerbro.