Forside / Om os / Nyheder / 2017 / Forberedelsen til PKA samarbejdet kører på skinner

Forberedelsen til PKA-samarbejdet kører på skinner 

Bestyrelsen i Pensionskassen for Farmakonomer har gjort status på processen frem mod det administrative samarbejde med PKA pr. 1. januar 2018. Det foregik på bestyrelsesmødet 29. august, hvor bestyrelsen konstaterede, at projektet kører som det skal.

Mange tekniske ændringer skal på plads, data og beregninger skal klappe fuldstændigt og klargøring af it-systemer skal fungere før samarbejdet med PKA-familien starter 1. januar. Pensionskassens bestyrelse er tæt på hele rækken af projekter, der forløber frem til samarbejdets start.

Det gælder også de orienteringer, der skal gives til Finanstilsynet og til andre myndigheder. Der er mange pligter forbundet med indgåelse af nye samarbejdsrelationer, når de påvirker administration af pensionsordninger. Derfor er bestyrelsen helt tæt på processen.


For medlemmerne fortsætter alt som hidtil

Medlemmerne i Pensionskassen for Farmakonomer vil ikke mærke forandringer, før det nye samarbejde næste år åbner for en forbedret service med nye digitale muligheder.

Pensionskassen kontaktes som hidtil på telefon 33 15 35 88 eller via kontaktformularen på hjemmesiden farmakonompension.dk. Det er også den besked man vil få, hvis man ringer til PKA.

Men PKA har dog allerede udformet en velkomsthjemmeside, som byder farmakonomernes pensionskasse velkommen pr. 1. januar. Den finder du her: Velkommen til Pensionskassen for Farmakonomer