Forside / Om os / Nyheder / 2017 / Indkaldelse til generalforsamling på vej ud til medlemmerne

Indkaldelse til generalforsamling
er på vej til medlemmerne

Generalforsamlingen i Pensionskassen for Farmakonomer holdes tirsdag den 25. april i Århus. Indkaldelsen er på vej ud til medlemmerne, som for de flestes vedkommende vil modtage den i deres e-Boks. 

Hotel Helnan Marselis i Århus danner rammen om generalforsamlingen i Pensionskassen for Farmakonomer 2017. De fleste gange bliver den årlige generalforsamling holdt i København, men mindst hver fjerde år skal den holdes uden for hovedstadsområdet ifølge vedtægterne.

Århus har været valgt flere gange som sted for generalforsamlingen, for Smilets By kan også samle mange interesserede medlemmer.

Generalforsamlingen starter kl. 19.00, men allerede kl. 18.00 er der buffet, så deltagerne får noget at spise, før der bliver taget hul på årets dagsorden. Af hensyn til det praktiske omkring arrangementet beder pensionskassen om tilmelding senest 10. april. Tilmelding på tlf. 3315 3588 eller på mail til pensionskassen.

Hotel Helnan Marselis har adresse på Strandvejen 25, 8000 Århus C.

Forslag senest 14 dage før

Forslag til generalforsamlingen skal være pensionskassen i hænde senest 14 dage før. Det vil i 2017 sige tirsdag den 11. april. 

Forslag fra medlemmerne vil efter fristen blive offentliggjort på hjemmesiden, så alle har mulighed for at se, hvad generalforsamlingen skal forholde sig til.

De fleste modtager indkaldelsen i deres e-Boks

I 2017 vil de fleste medlemmer modtage indkaldelsen til generalforsamling i deres e-Boks. Det er den første store medlemshenvendelse siden pensionskassen i marts 2017 gik over til at bruge e-Boks som primær postkanal. Overgangen til e-Boks skyldes dels de høje portopriser og dels den lange leveringstid af fysiske breve med Post Nord.

På generalforsamlingen 2017 vil der blive foretaget medlemskontrol ved indgangen. Sådan vil det også være ved fremtidige generalforsamlinger.

Medlemmer kan desuden stemme ved fuldmagt på generalforsamlingen 2017 og fremover.

Se generalforsamlingens dagsorden, regler for fuldmagt m.v.