Nyheder
Topplacering til PFF
blandt landets bedste
DR magasinet Penge bragte den 25. august en oversigt over, hvor meget 100 kr. placeret i 30 forskellige danske forsikrings- og pensionsselskaber var vokset til over en 10-årig periode. I selve udsendelsen fremgik det, at PFF lå på en 2. plads efter Industriens Pensionskasse, idet man tilsyneladende ikke betragtede ATP som en tværgående pensionskasse.
På den offentliggjorte liste indtager PFF en flot 3.plads. I PFF er pengene vokset til 177 kr. Hos PAF på 6.pladsen er pengene blevet til 172 kr., mens ATP topper med 188 kr. I bunden som nr. 30 ligger Pensam med 126 kr.
- Det er tilfredsstillende, at begge vore pensionskasser ligger så pænt i toppen af statistikken. Vi bestræber os på at leve op til det ansvar, som vore medlemmer har betroet os.
Vi kan ikke altid ligge i top, men vores investeringspolitik er afstemt således, at vi set over længere perioder forventer at klare os godt.
Det er derfor tilfredsstillende, når vi kan konstatere, at teori og praksis kan gå op i en højere enhed, siger adm. direktør Peter Bache Vognbjerg.
Oversigten er udarbejdet af selvstændig pensionsrådgiver og aktuar Jørgen Svendsen på grundlag af selskabernes egne regnskabstal.
Urafstemning med
meget tæt opløb
Valget af 3 medlemmer til Pensionskassens bestyrelse ved urafstemning blandt medlemmerne er nu overstået, og det blev med et meget tæt opløb blandt 4 ud af de 5 kandidater.
Christina Durinck blev topscorer med 1.697 stemmer efterfulgt af Anni Helbo, der fik 1.678 stemmer og Lisa Wieweg Rosendahl med 1.459 stemmer. Disse 3 er således valgt ind i bestyrelsen.
Lise la Cour opnåede 1.428 stemmer, og Marian Kiib Larsen 731.
Der blev afgivet 2.454 stemmer - hvoraf 10 var blanke eller ugyldige - ud af i alt 7.075 stemmeberettigede, hvilket svarer til en stemmeprocent på 34,7.
Se Fokus-fotograf Flemming Jeppesens fotoreportage fra generalforsamlingen
Stadig ledige leje-
perioder i Berlin
Interesserede farmakonomer har mulighed for at booke sig ind på Pensionskassens dejlige og meget centralt beliggende lejlighed i Berlin, hvor der er ledige udlejningsperioder.