Lejlighed i Berlin

Berlin lejlighed 

Pensionskassen har en tip-top moderne lejlighed til udlejning i Berlins centrum på adressen Darmstädterstrasse 3, 3OG, D10707 Berlin-Wilmersdorf.

Lejligheden ligger blot få minutters gang fra det pulserende og historiske hovedstrøg Kurfürsten­damm, der byder på mange gode indkøbsmuligheder og kulturelle oplevelser. I nærområdet er der alle typer restauranter, caféer og forretninger. F.eks. ligger supermarkedet PLUS i Pariserstrasse blot 3 minutters gang fra lejligheden, og der er ligeledes flere bagere og grønthandlere inden for kort gå afstand.

På den nærliggende Ludwigkirchen Platz er der legeplads for de mindste børn.

Se adressen på bykort

Lejligheden

  • er på cirka 160 kvm. og har 4 soverum med plads til 7 personer. Der er 2 store soveværelser med dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge og 1 mindre værelse med 1 enkeltseng.
  • indeholder entre med stor garderobe, stor opholdsstue med 2 sofaer og 2 hvilestole og 1 skrive­bord.
  • har en stor spisestue i direkte forbindelse med et lyst, funktionelt køkken med alle hvidevarer inkl. op­vaskemaskine.
  • er udstyret med 2 store badeværelser. Det ene med karbad og vaskemaskine med indbygget tør­retumbler. Det andet med brus og bidét.
  • har 2 mindre altaner - 1 mod gaden og 1 mod gården (syd), begge med cafémøbler
  • har også fladskærms-TV og multianlæg med mulighed for afspilning af CD og DVD.

Udlejningsbetingelser

Lejligheden kan lejes for 1 uge af gangen.
Lejeperioden er fra kl. 15.00 fredag eftermiddag til den efterfølgende fredag kl. 11.00.

Ansøgningsfristen for 2012 er fredag den 14. oktober 2011.

Ønsker flere at leje i samme periode, vil der blive foretaget lodtrækning blandt ansøgerne.
Fra mandag den 17. oktober 2011 udlejes ledige perioder for resten af 2012 efter først til mølle princippet.

Det er også muligt at leje lejligheden for en 3-dages periode.
Lejeperioden er fra fredag kl. 15.00 til den efterfølgende mandag kl. 11.00.

Desuden er det muligt at leje lejligheden for en 4-dages periode.
Lejeperioden er fra mandag kl. 15.00 til den følgende fredag kl. 11.00

For at opnå en hensigtsmæssig og optimal udlejning af lejligheden er reglerne for udlejningen fastlagt således, at ansøgere som ønsker at leje lejligligheden 1 uge (fra fredag til fradag), altid har fortrinsret frem for ansøgere, som ønsker at leje lejligheden i henholdsvis 3 dage (fredag til til mandag) og 4 dage (mandag til fredag).

Såfremt der ikke er indkommet ansøgninger om 1 uges leje af lejligheden 4 uger før lejepriodens start tildeles lejligheden automatisk ansøgere, som har ansøgt om om at leje leligheden i 3 eller 4 dage.  

Helén Christoffersen / Jytte Gyllenborg er ansvarlig for udlejning af
lejligheden og kan kontaktes på telefon 3373 3115

Udlejningspriser

Ved lejeaftalens indgåelse, betales et a conto beløb af lejen på kr. 1.000. 

Resten af lejen skal betales 4 uger forud for lejeperiodens begyndelse.

Priser for udlejning udgør for 2012:

Leje for en uge udgør 5.500,00 kr. 

Leje for en 3-dages periode 3.200,00 kr.

Leje for en 4-dages periode 3.800,00 kr. 

I lejen indgår forbrug af el, varme og vand samt rengøring.   

Afbestilling

Hvis det af én eller anden grund bliver nødvendigt at afbestille lejligheden, vil Pensionskassen for­søge genudlejning, og sker det, tilbagebetales hele beløbet.

Såfremt det ikke er muligt at genudleje lejligheden, får man ikke tilbagebetalt det indbetalte lejebe­løb.

Lidt praktiske oplysninger

Vælger man at køre i bil, skal man beregne ca. 6 ½ times kørsel fra København via Gedser-Rostock. Fra Århus skal man beregne ca. 7 ½ times køretid.

Ønsker man ikke at køre i bil, kan man vælge enten at flyve eller køre i tog til Berlin.

Det er muligt at parkere i Darmstädterstrasse for 1 € i timen i tidsrummet 9-22. Det er desuden mu­ligt at parkere gratis cirka 500 meter fra lejligheden.

Nøglerne til lejligheden kan afhentes alle dage hele døgnet, (dog ikke mellem kl. 05.00 og 07.00 om morgenen) på Hotel Berolina, Stuttgarter Platz 17, 10627 Berlin

Der står 4 cykler i kælderen til fri afbenyttelse.

I lejligheden er der bykort, Berlin-guide, ordbøger, parlør og forskellige spil m.v.

Sengelinned og håndklæder kan lejes for 6,50 € pr. person. Leje af sengelinned og håndklæder, som bestilles i forvejen og er i lejligheden ved ankomst, betales samme sted hvor man afhenter nøglen til lejligheden. 

Du kan hente ansøgningsskema her.

 

åbningstid

Mandag til torsdag 9-15 Fredag 9-14.30

Ledige uger

Den 16. maj 2012 er følgende uger ledige: 20, 25, 47 og 50-52

Ordbog