Invitation til seniormøde

Er du fyldt 58 år og overvejer at forlade arbejdsmarkedet indenfor den nærmeste fremtid, er det ofte afgørende for din beslutning: "hvordan kommer min/vores økonomi til at se ud...?"
Der er som regel flere indtægtskilder ved pensionering: Pension fra Pensionskassen for Farmakonomer, Efterløn, ATP/SP, Folkepension, LD, private pensionsordninger.
Har du ret til efterløn, har du en begrænset periode frem mod det 65. år, hvor dine beslutninger om tidspunktet for pensionering og udbetaling af pensionsordninger har stor betydning for størrelsen af din efterløn.
Pensionskassen inviterer derfor sammen med Farmakonomforeningen og FTF-A til seniormøde, hvor vi vil belyse ovenstående.
Anne-Katrine Dalgaard fra Pensionskassen for Farmakonomer vil orientere om Pensionskassens ydelser. Aase Sardorf fra Farmakonomforeningen orienterer om, hvordan du kan bruge Farmakonomforeningen, når du står overfor et skifte i arbejdslivet, personalepolitikker m.m., og Tina Aistrup fra FTF-A vil bl.a. gennemgå dagpenge- og efterlønsregler og samspillet mellem pension og efterløn.
Efter mødet vil du have et overblik over, hvilke muligheder du har, og hvordan du kommer videre med planlægningen af din pensionisttilværelse.
Mødet starter kl. 19.00 og forventes at slutte ca. kl. 22.00. Der vil blive serveret et let traktement fra kl. 18.30. Det er gratis at deltage i mødet og du er velkommen til at tage en ledsager med.
Er du interesseret i at deltage, skal du udfylde den tilmeldingsblanket, der er fremsendt sammen med denne indbydelse. Tilmeldin­gen skal være modtaget i Pensionskassen senest den 14. september 2009.
Der er begrænset antal pladser, hvorfor det kan blive nødvendigt at begrænse antallet af delta­gere.
Det er planlagt at holde disse møder forskellige steder i landet en gang om året. Hvor møderne holdes fremgår af tilmeldingsblanketten.
Såfremt du ikke hører fra os efter tilmeldingen, er du registreret som deltager i mødet.
Og som omtalt på forsiden af denne hjemmeside foregår møderne på disse datoer i følgende byer:

København den 6. oktober 2009

Rønne den 20. oktober 2009

Kolding den 28. oktober 2009

Hjørring den 29. oktober 2009

Roskilde den 3. november 2009

åbningstid

Mandag til torsdag 9-15 Fredag 9-14.30

Ordbog