Krisen tvinger depotrenten ned
Den vedvarende negative udvikling på de finansielle markeder over hele verden har medført kolossale og historiske økonomiske tab for bl.a. pensionsbranchen.
Pensionskassen for Farmakonomer har også oplevet betydelige tab på investerede midler.
Derfor er det nødvendigt at sænke depotrenten.
For medlemmer på 2%-ordning nedsættes depotrenten fra 5,5 til 3% med virkning fra 1. januar 2009. Nedsættelsen, der først får reel betydning fra 2010, svarer til cirka 100 kr. før skat om måneden for en gennemsnitsfarmakonom.
Pensionskassen har for hele 2008 forrentet midler for medlemmer på 2%'s ordning med 5,5%, hvilket er 1% mere end forudsat i det generelle pensionstilsagn. Denne merforrentning kom således kun til at gælde for et år.
Når kapitalmarkederne igen rejser sig i positiv retning, er Pensionskassen forpligtet til at vende tilbage til de oprindelige pensionstilsagn.
Medlemmer på 4,5%'s ordning vil trods finanskrisen fortsat få en depotrente på 4,5%. Til gengæld vil de ikke få nogen regulering og slet ikke få del i en kommende økonomisk fremgang på finansmarkederne i samme omfang som medlemmer på 2%'s ordning.
Lige nu ser det måske ikke ud til, at det har været fornuftigt at gå fra 4,5 til 2%'s ordning. Men hvis kapitalmarkederne blot udvikler sig nogenlunde normalt i fremtiden, vil medlemmer på 2 %'s ordning helt sikkert få mere end 4,5%
Print