Pensionskassen og finanskrisen

Den aktuelle finanskrise betyder, at aktier over hele verden falder kraftigt, hvilket har sat banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser under et gevaldigt pres.
Pensionskassen for Farmakonomer er i den forbindelse ikke nogen undtagelse.
Pensionskassen har gennem 2008 tabt betydelige midler, men er på trods heraf stadig i Finanstilsynets grønne lys, hvilket indikerer, at der ikke umiddelbart er fare for medlemmernes pensioner.
I 2008 har pensionskassen forrentet midlerne fra medlemmer med 2%'s ordning med 5,5 %, mens medlemmer på 4,5%'s ordning har fået 4,5 %. Pensionskassen forventer et tab i 2008 i størrelsesordenen 10-15 %.
Politikere verden over har vedtaget forskellige hjælpepakker og danske politikere er ingen undtagelse. Økonomi- og Erhvervsministeriet og pensionsbranchens brancheorganisation er enige om en række nye tiltag, der skal bidrage til, at pensionsopsparer og boligejere ikke lider unødige tab, som følge af den finansielle krise.
Aftalen betyder, at den måde, som pensionsinstitutter skal opgøre sine forpligtelser på, ændres og risikoen for af komme i økonomiske problemer mindskes. Prisen herfor er dog, at der indføres loft over, hvor stor en bonus og kontorente pensionsinstitutterne må give sine kunder og medlemmer.
Pensionskassen har ingen indflydelse på disse begrænsninger, men vi har endnu ikke fået information om, hvorledes disse begrænsninger skal praktiseres.
Der vil dog ikke være tale om et varigt tab, da Pensionskassens regler betyder, at en eventuel manglende forrentning vil blive suppleret op, når indtjeningen atter er normaliseret.
Historien har altid vist, at finansmarkederne i årene efter en finanskrise bliver styrket i forhold til niveauet før krisen indtrådte. Det er derfor helt klart Pensionskassens forventning, at det tabte vil blive hentet hjem igen

åbningstid

Mandag til fredag 10-15

Ordbog