Udbetaling ved visse kritiske sygdomme
Er du omfattet af Pensionskassens gruppelivsforsikring, er der mulighed for udbetaling af en engangssum på 100.000 kr., hvis du får konstateret visse kritiske sygdomme. De kritiske sygdomme, der berettiger til udbetaling, kan du se under "Visse kritiske sygdomme der kan give ret til udbetaling".
Udbetaling i forbindelse med visse kritiske sygdomme kan som hovedregel kun finde sted en gang. Er du over 63 år når diagnosen stilles, eller har du haft sygdommen før du blev optaget i Pensionskassen, er du ikke berettiget til udbetaling ved visse kritiske sygdomme. For kræft gælder dog, at hvis du inden optagelse i Pensionskassen har fået diagnostiseret kræft, og der er gået mindst 10 år siden kræftdiagnosen blev stillet, vil der være ret til udbetaling, hvis der atter diagnosticeres en kræftsygdom. En udbetaling ved kritisk sygdom bliver trukket fra dødsfaldssummen, hvis du dør inden for 3 måneder efter, at du fik stillet diagnosen på den kritiske sygdom.
Udbetalingen er fritaget for indkomstskat og afgift.
Ønsker du at søge om udbetaling ved kritisk sygdom, kan du hente skemaet i højre side, og indsende det i udfyldt stand til Pensionskassen.
De nærmere regler fremgår af "Medlemmernes rettigheder og pligter" - pensionsregulativets afsnit om: "Gruppedækning ved død og kritisk sygdom", "Gruppeliv" og "Dækning ved kritisk sygdom - forsikringsbetingelser".
Print